BUDOLFI KIRKE, AALBORG DOMKIRKE
Budolfi Kirke afløste i 1554 Børglum Kloster som domkirke i det nydannede Aalborg Stift.
Som stiftets hovedkirke danner domkirken ramme om en række særlige gudstjenester (Ordinationer, Landemode, mv.), men kirken er tillige sognekirke for Aalborg Domsogn, der tæller ca. 6.700 indbyggere.
Kirken er opkaldt efter den engelske benediktinermunk Skt. Botholphus. Han levede i 700-tallet.
De første spor af en trækirke på stedet er fra omkring år 1000, og kirken er siden både brændt og nedbrudt, før den nuværende bygning er rejst. Den er bygget i 1300-tallet i gotisk stil i gule munkesten: midterskib, to sideskibe, våbenhus og tårnrum. I moderne tid er to afgørende elementer tilføjet: et Sakristi mod nord, ud mod Gammeltorv, (Hack Kampmann 1899-1900) samt et 14 meter langt kor og kapelbygning (Einar Packness 1942-43). Før disse tilbygninger var Budolfi Danmarks mindste domkirke. Efter tilbygningerne gælder dette stadig!
Spiret har siden da stået som Aalborg bys vartegn. De 4 identiske urskiver, der sidder på hver af tårnets sider, er udført i 1817 af den aalborgensiske blikkenslagermester Fredrich Vilhelm Meyer. På tårnets sydside findes et solur, som fortæller, at kirken ikke ligger øst/vest, men 10 grader mod syd.
KLOSTERKIRKEN
Ved Reformationen havde man i Aalborg tre store bykirker: St. Budolfi Kirke, Vor Frue Kirke og Klosterkirken.
Det er disse tre kirkers tårne, der stadig ses i Aalborgs byvåben.
To kirker måtte imidlertid – mente man – være tilstrækkeligt til Aalborgs daværende indbyggertal, som kun udgjorde nogle få tusinde. Den oprindelige Klosterkirke blev derfor nedrevet. Sten og andet byggemateriale fra kirken blev brugt til opbygningen af Aalborghus Slot, som var ved at blive opført ved Limfjorden.
Den nuværende Klosterkirke fra 1800 tallet er en del af det gamle Helligåndskloster fra 1431.
Efter reformationen fik klosteret i 1681 tilbygget en særdeles lille klosterkirke som hospitalskirke.
I 1848 udvidedes med et skib, som i 1894 blev forlænget mod nord. I 1897 tilbyggedes den tresidede apsis og koret blev ved samme lejlighed ombygget.
Den 12. september 2010 blev Klosterkirken genindviet efter en større renovering.
En del af et større kunstnerisk værk, der lader Klosterkirken fremstå som en fødsels- og dåbskirke, har af billedhugger og prof. v. Det Kgl. Danske Kunstakademi Mogens Møller fået navnet ”Geloia”, som betyder ”Den, der kalder smilet frem”.
Både alterparti og døbefont med de mange æg fremstår som tegn på begyndelsen og det nye kristne liv efter dåben. En rosakvarts stjernedør i korets apsis af billedkunstner Dorte Dahlin kalder også smilet frem i både gæst og søndagsmenighed.
Mere om Klosterkirken – vælg fra menu.
